Har svært ved at forholde mig til den alvorlighed, der står i min dør. Jeg tager mig af den. Senere. Når det er af højeste nødvendighed. Når min krop registrerer varmen og sender signaler til min hjerne.
Men for nu vil jeg sidde her og tænke på en ting. Dets brændmærke har sat sig, er blevet følt, er blevet smidt i skraldespanden. Sammen med mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar