mandag den 8. august 2011

af Piet Hein

Du skal ikke ville det hele


Du skal ikke ville det hele. 
Du er kun en enkelt del.
Du ejer en verden i verden. 
Dèn skal du gøre hel. 
Een eneste vej skal du vælge,
og være identisk med dèn. 
De andre veje må vente. 
Vi kommer altid igen.


Du skal ikke spare din møje.
Men ofre den nu og her.
Det er netop endeligheden
som gør det det altsammen værd.
Det er dette Nu du skal være,
skal virke og gi dig hen.
Dét er uendeligheden.
Vi kommer aldrig igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar